SSD Hvad er det, og hvorfor skal du vide det?

 

SSD står for Solid State Drive (SSD). Et Solid State Drive er et lagringsmedie, som man bruger til at lagre data på. Data kan være alle former for filer; Musik, Dokumenter, Billeder osv.

 

Du kender måske allerede Solid State Drive fra de Usb-sticks, som i vidt omfang bliver brugt til at gemme data på. Mange bruger disse usb-sticks til at indeholde deres backup. Disse usb-sticks har indbygget et Solid State Drive aka. SSD.

 

Solid State betyder, at de hardwarekomponenter som er anvendt, ikke er vi bevægelse. De er solide.

 

 

Hvad er forskellen?

 

Traditionelle harddiske har en mekanisk magnetisk skive som drejer rundt, og som via et skrivehoved, skriver data til harddisken. Der kan være flere udfordringer ved at have bevægelige dele i sin harddisk. Med tiden kan dette skrivehoved blive slidt, og man kan risikere at data ikke bliver skrevet korrekt. Desuden fungerer traditionelle harddiske via magnetisme, som også med tiden kan blive påvirket negativt.




 

I en SSD-Harddisk er der ingen bevægelige dele, dog kan der andre begrænsninger.

Ældre SSD-Harddiske kunne håndtere et antal begrænsede overskrivninger. Dvs. der var et maksimum på hvor mange gange man kunne tilføje ny data til disken. Disse problemer er dog så godt som ikke eksisterende i de moderne SSD-Harddiske.

 

 

Hastighed på SSD

 

En SSD-Harddisk har en langt hurtigere skrivehastighed, sammenlignet med en traditionel harddisk (HDD). SSD-Harddiske har en gennemsnits skrivehastighed på 400-600 mb/s, hvor en traditionel harddisk har en skrivehastighed på 100-200 mb/s.

 

Læsehastighederne varierer også voldsomt mellem disse to tyder af harddisk. Som udgangspunkt kan man bruge de samme tal som ved skrivehastigheden.

 

Disse hastigheder har stor betydning når man åbner programmer på ens computer. Tiden der går fra man trykker på ikonet, til at programmet er klar. Skal man åbne store filer, kan man også tydeligt mærke forskel.